Billund Indsander er et område med indlandsklitter omkring Billund. Billund Indsander er den geologiske betegnelse for Randbøl Hede med Stoltenberg, Grene Sande og Simmelmose med Rækkebjerge. Områderne rummer store klitter, blæst op fra hedesletter siden den sidste istid (Weichsel).
Sunday, 24 February 2013
Billund Indsander
Billund Indsander er et område med indlandsklitter omkring Billund. Billund Indsander er den geologiske betegnelse for Randbøl Hede med Stoltenberg, Grene Sande og Simmelmose med Rækkebjerge. Områderne rummer store klitter, blæst op fra hedesletter siden den sidste istid (Weichsel).
Bagåformationen
Bagåformationen er en ca. 270 m tyk geologisk formation langs vestkysten af Bornholm. Den består af vekslende lag af grus, sand, sandsten, silt, ler, lerjernsten og kul med et stort indhold af planterester. Bagåformationen er dannet i og omkring floder og søer på en deltaflade og ved kysten, og den tilhører Juraperiodens etager Pliensbachien, Toarcien, Aalenien, Bajocien og Bathonien; den er aflejret for ca. 190-160 mio. år siden.
Formationens er blevet udnyttet i Bagågraven (Pyritsøen), vest for Muleby, dels ved kulbrydning i perioden 1760-1880, og dels ved lerindvinding fra 1905 til 1998; Lerindvindingen blev indstillet i forbindelse med Hasle Klinkerfabriks lukning.
Kilde:
Gyldendals åbne encyklopædi
![]() |
| Se på Kort |
Arnager Klint
Arnager Klint er en klint vest for Arnager på Bornholm; 17-20 m høj. Klinten er typelokalitet for Arnagerkalken, der her er aflejret i flade banker. Toppen af Arnagergrønsandet overlejres af ca. 7 m Arnagerkalk. Mellem de to formationer mangler lag fra Kridttidens Øvre Cenomanien og Turonien. Lagene hælder svagt mod sydvest.
![]() |
| Arnager grønsand i bunden overlejret erosivt af Arnagerkalken |
Saturday, 23 February 2013
Albæk Hoved
Albæk hoved er en ca. 10 m høj kystklint, der ligger 1 km syd for Klakring ved Juelsminde. Albæk Hoved består af brogede lag af fedt, plastisk ler og vulkanske askelag fra Tertiærperiodens. Lagserien er let forstyrret af udskridninger på grund af det plastiske ler og foldning som følge af istiden. De ældste lag findes mod vest (Paleocæn og Eocæn), mens aflejringer fra Oligocæn og Miocæn ses i øst. Lagserien indeholder formationerne Holmehus, Ølst, Røsnæsler og Lillebæltler.

Paleocæn
Fra Øvre Paleocæn ses i profilets vestende ca. 3 m af det blåliggrønne og mørkbrune Holmehus Ler. Det er dog ikke godt blottet for tiden. Leret er fedt og kalkfrit.
Paleocæn - Eocæn
Ca. 2 m gråligt ler med vulkanske askelag følger efter Holmehus Leret. Leret tilhører Ølst Formationen, der ved Ølst og Hinge er ca. 30 m tyk. Askelagene er de samme som ved Ølst og i moleret ved Limfjorden, men serien er ikke så omfattende ved Albæk Hoved, idet kun lagene +79 til+118 er identificerede. Den ringere tykkelse skyldes en sedimentationsafbrydelse, efter at Holmehus Leret blev aflejret, og det kan ses ved, at der i bunden af Ølst Formationen er et glaukonitholdigt lag med fosforit.
Eocæn
Så følger Røsnæs Leret, der ved Ålbæk Hoved er ca. 18 m tyk. Ved Ølst og Hinge ses kun godt 3 m. Leret inddeles i 6 lag (L1 - L6), og det er rødbrunt med grønlige lag af omdannet vulkansk aske og meget fedt. Det er overvejende kalkrigt, men i den øverste del (R6) findes der hvidlige mergellag med kalkfattige, røde, brune, grønne eller sorte striber.
Derpå følger Lillebælt Leret, der er rødligbrunt eller gråliggrønt til brunligt. Der ses mindst 14 m. Af de 6 enheder, det deles i, er kun de fire nederste (L1 - L4) blevet opmålt. Farven af de forskellige enheder varierer. L1 (3 m) er rødbrun og svagt kalkholdig og indeholder mange konkretioner og enkelte askelag. L2 (3 m) er gråliggrønt til brunligt og kalkholdig og indeholder ligeledes enkelte askelag. L3 er et tyndt rødbrunt og kalkfrit lerlag. L4 (> 8m) er gråliggrønt, kalkfrit ler med et tyndt rødbrunt ler og enkelte konkretioner.
Længere mod øst er der mulighed for at se den næsten hvide Søvind Mergel, der er meget kalkholdig.
Oligocæn
Ved Dykær længere mod øst ses det Øvre Oligocæne Brejning Ler over Søvind Mergelen. Der er ca. 4 m ler blottet, og der er en horisont af kvartsgrus i det. Brejning Leret indeholder ofte fossiler, især muslingeskaller. Også forskellige sneglearter samt hajtænder er fundet. Grænsen mellem de to bjergarter er skarp, og gravegange i Søvind Mergelen er udfyldte med det grønlige (glaukonitholdige) Brejning Ler.
Miocæn
Ca. 15 m mørk glimmerler og lyst sand regnes for Nedre Miocæn (Vejle Fjord Ler og Vejle Fjord Sand). Fra disse bjergarter kendes ingen fossiler. Lagene tolkes som afsatte i en lagune i datidens Nordsø.
Kilde:
Naturstyrelsen
Jysk Stenklub
![]() |
| Se på Kort |
Karlstrup Kalkgrav
Karlstrup Kalkgrav er en nedlagt kalkgrav i Karlstrup Skov nord for Køge. Der blev brudt kalk i området 1843-1975, hvilket har resulteret i et stort og dybt hul. Heri ligger bl.a. en 14 m dyb sø med meget klart vand.
Kalkbrydningen har medført, at undergrundens profil er blevet blottet. De øverste 3 m er lag fra den seneste istid, Weichsel-istid.

Karlstrup Kalkgrav ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Der er offentlig adgang til området, hvor det er muligt at finde fossiler.Herunder ligger bryozokalk, der ud over bryozoerne indeholder fossiler af bl.a. søpindsvin, kammuslinger, søliljer, kiselsvampe og hajtænder. Lagene er 65 mio. år gamle (fra Danien) og dermed fra en tid, hvor hele Danmark var dækket af hav.
Kilde:
Gyldendals åbne encyklopædi
Kilde:
Gyldendals åbne encyklopædi
![]() |
| Se på Kort |
Monday, 4 February 2013
Geologisk Museum
Geologisk Museum er en del af Statens Naturhistoriske Museum. I Geologisk Museums udstillinger kan du bl.a. lære noget om Solsystemet, livets udvikling, vulkaner, mineraler og se hvordan Danmark og Grønland er blevet til. Geologisk Museum huser en lang række geologiske samlinger af fossiler, mineraler, bjergarter, meteoritter m.m. Samlingerne indgår i udstillingerne og museets forskning.
Som egentligt universitetsmuseum kan Geologisk Museum føres tilbage til 1772, hvor "Universitetets Nye Natural Theater" blev indviet i Kommunitetsbygningen i Nørregade. I 1893 flyttede museet til den nuværende lokalitet på Østervold, hvor en ny bygning blev opført til at rumme både Mineralogisk Museum og Universitetets Kemiske Laboratorium. Få år efter kunne de første udstillingssale åbnes for publikum. I 1962 fraflyttede kemikerne bygningen og geologerne overtog hele Østervold 5-7. Siden da er både Grønlands geologiske Undersøgelse og det nuværende Geologisk Institut, som begge har deres oprindelse i dette hus, også flyttet, hvorefter Geologisk Museum nu fylder hele bygningskomplekset.
Geologisk Museum er i kraft af sin historiske baggrund og sin nuværende funktion som nationalmuseum for dansk geologi centralt placeret såvel i den danske museumsverden som inden for dansk geologisk forskning. Forskningsindsatsen, som foregår i et tæt internationalt samarbejde, har stor faglig spændvidde med hovedvægten lagt inden for de geologiske forhold i Danmark og i det nordatlantiske område, i første række Grønland.
Kilde:
Labels:
Sjælland
Thursday, 31 January 2013
Mariager Salt
Ved Mariager ligger Skandinaviens eneste store saltfabrik "Akzo Nobel", hvor 170 mennesker arbejder og producerer henved 600.000 tons salt om året. Selve hovedfabrikken er fra 1966, men anlægget er løbende udviklet, så virksomheden i dag fremstår som en af verdens mest moderne anlæg til produktion af salt.
Saltet bliver hentet op fra en 30 milliarder ton tung underjordisk klump salt; en såkaldt salthorst, der ligger en halv til fem kilometer under jorden sydvest for den lille by Hvornum uden for Hobro, hvorfra det gennem en 26 kilometer lang rørledning føres til Akzo Nobels fabriksanlæg. Saltet der hentes op fra undergrunden blevet aflejret i Sen-Perm for ca. 255 millioner år siden i en periode der kaldes Zechstein. Dengang befandt Danmark sig tæt på Ækvator og var et ørkenområde, der periodisk blev overskyllet med havvand. Når havvandet fordampede aflejredes der kalk (CaCO3), gips (CaSO4 . 2H2O), anhydrit (CaSO4), og først og fremmest store mængder af stensalt NaCl. Da stensalt har en massefylde på ca. 2,2 g/cm3 og dermed lettere end de omgivende bjergarters ca. 2,8 g/cm3 samt saltets gode plasticitet, har saltet lige siden prøvet at nå oven på de efterfølgende aflejringer. Dette sker i form af saltpuder, diapirer og salthorste.
Salthorsten ved Hvornum vest for Hobro er altså den horst hvorfra Akzo Nobel udvinder salt. Der findes mange andre salthorste i Danmarks undergrund. Det er f.eks. også en saltdiapir der har skubbet kalklagene i Mønsted Kalkgruber tæt på overfladen I nogen tilfælde jan sedimenter der omgiver salthorste danne oliefælder, hvorfra der kan udvindes olie og gas.
Subscribe to:
Posts (Atom)



