Røsnæs

Røsnæs er en af flere randmorænebakker i Odsherred dannet hen mod slutningen af Weischel istiden. Isen var generelt på tilbagetog, men under tilbagerykningen skete der flere fremstød.

Under et isfremstød for 15.000 - 20.000 år siden pressede en stor gletsjer sig vej op gennem Storebælt. Foran sig stablede den flager af undergrunden op, og ved Røsnæs tabte den pusten, så alt materialet blev liggende her. Det kaldes en randmoræne.

Selvom 20.000 år er længe siden, er det dog ingenting i forhold til alderen på det ler, som er karakteristisk for Røsnæs, det såkaldte plastiske ler. Det er nemlig omkring 50 millioner år gammelt.

Mange af Røsnæs’ klinter er i dag grønne og græsklædte. Når havet ikke eroderer i dem, så der sker skred og indmaden blottes, siger man at klinterne er ”døde”. Men efter en periode med godt blæsevejr og vindstuvning kommer der igen liv i klinterne, når havet gnaver i havstokken. I perioden herefter kan man iagttage et fænomen ned over klinten, der mest af alt minder om en gletschers fremmarch. Her består ”gletscheren” blot ikke af is, men af ler.

Leret i Røsnæs’ klinter er af en ganske særlig slags. Man kalder det ”plastisk ler” fordi det når det er fugtigt bliver formbart. Når terrænet hælder, som det jo gør på en klint, kommer det i skred og kan få hele jordoverfladen til at sætte sig i bevægelse.

Kilde:

Ud i naturen

Karlstrup Kalkgrav

Karlstrup Kalkgrav er en nedlagt kalkgrav i Karlstrup Skov nord for Køge. Der blev brudt kalk i området 1843-1975, hvilket har resulteret i et stort og dybt hul. Heri ligger bl.a. en 14 m dyb sø med meget klart vand.

Kalkbrydningen har medført, at undergrundens profil er blevet blottet. De øverste 3 m er lag fra den seneste istid, Weichsel-istid.

Karlstrup Kalkgrav ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Der er offentlig adgang til området, hvor det er muligt at finde fossiler.Herunder ligger bryozokalk, der ud over bryozoerne indeholder fossiler af bl.a. søpindsvin, kammuslinger, søliljer, kiselsvampe og hajtænder. Lagene er 65 mio. år gamle (fra Danien) og dermed fra en tid, hvor hele Danmark var dækket af hav.

Kilde:
Gyldendals åbne encyklopædi

Se på Kort

Geologisk Museum

Geologisk Museum er en del af Statens Naturhistoriske Museum. I Geologisk Museums udstillinger kan du bl.a. lære noget om Solsystemet, livets udvikling, vulkaner, mineraler og se hvordan Danmark og Grønland er blevet til. Geologisk Museum huser en lang række geologiske samlinger af fossiler, mineraler, bjergarter, meteoritter m.m. Samlingerne indgår i udstillingerne og museets forskning.

Som egentligt universitetsmuseum kan Geologisk Museum føres tilbage til 1772, hvor "Universitetets Nye Natural Theater" blev indviet i Kommunitetsbygningen i Nørregade. I 1893 flyttede museet til den nuværende lokalitet på Østervold, hvor en ny bygning blev opført til at rumme både Mineralogisk Museum og Universitetets Kemiske Laboratorium. Få år efter kunne de første udstillingssale åbnes for publikum. I 1962 fraflyttede kemikerne bygningen og geologerne overtog hele Østervold 5-7. Siden da er både Grønlands geologiske Undersøgelse og det nuværende Geologisk Institut, som begge har deres oprindelse i dette hus, også flyttet, hvorefter Geologisk Museum nu fylder hele bygningskomplekset.

Geologisk Museum er i kraft af sin historiske baggrund og sin nuværende funktion som nationalmuseum for dansk geologi centralt placeret såvel i den danske museumsverden som inden for dansk geologisk forskning. Forskningsindsatsen, som foregår i et tæt internationalt samarbejde, har stor faglig spændvidde med hovedvægten lagt inden for de geologiske forhold i Danmark og i det nordatlantiske område, i første række Grønland.

Kilde:

Geologisk Museum

Se på Kort

Møns Klint

Møns Klint er Danmarks højeste klint. Klintprofilet er cirka seks km langt med hvide flager af kridt der er skudt op i spir og tinder med højder på over 100 meter. Kridtaflejringerne blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også skrive-kridt pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra kalkflagellater, en mikroskopisk encellet gulalge, der holdt til i kridttidens tropisk varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer. Skrivekridtet i klinten repræsenterer dele af Maastrichtien-lagserien, som i Danmark kun ses her.

I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet kridtlagene op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn, og i øvrigt også ved Stevns Klint. Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følges i landskabet bag klinten.

I kridtlaget, hovedsageligt det hårde frem for skrive-kridtet, er det muligt at finde utroligt mange efterladenskaber fra forhistoriske mindre havdyr. Man kan overalt på stranden finde forstenede rygskjold fra blæksprutte og pigge fra søpindsvin. Det er også ret let at finde forsteninger af muslinger, østers og andre skaldyr.

Kilde:
Geocenter Møns Klint

Se på Kort

Stevns Klint

Stevns Klint er den 12 km lange og op til 41 m høje klint der afgrænser Stevns mod øst. Klinten består af limsten, der fra middelalderen blev brugt til bygningssten. Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i København.

Stevns Klint blev dannet for over 65 millioner år siden af kalk og kridt, klinten er 12-20 km lang og, helt op til 41 meter høj.



I klinten er der et specielt lag, fiskeleret, der som et gyldent søm markerer hvor de store dinosaurer uddøde sammen med mange kalkskallede organismer, og hvor Danien-tidsalderen begyndte. Kystklinten ved Stevns består nederst af kridt aflejringer fra den yngste del af kridttiden, Maastrichtiden, og øverst, den ældste del af Palæogen – Danien.

På hjemmesiden http://www.kalklandet.dk/ kan man læse mere om Stevns Klint og Geomuseum Faxe.