Klintholm Kalkgrave

Ved Klintholm kalkgrave kan man se overgangen mellem den hvide kalk og den overliggende mørkegrå mergel der repræsenterer overgangen mellem to geologiske tidsperioder.

Den hvide kalk er bryozokalk, som består af skeletter fra bryozoer, der også kaldes mosdyr. De har levet i kolonier, der har dannet banker eller rev på 50-75 meters længde og 3-5 meters højde og på havdybder helt ned til 50-150 meter. Havet har været varmt. På bankerne har der også levet søpindsvin, koraller og søliljer, og i vandet har der svømmet hajer. Derfor er det i dag muligt at finde smukke forsteninger i kalken. Perioden
varede i 5 millioner år (65 - 60 mill. år f.v.t.) og kaldes Danien



For 60 millioner år siden ændrede havet over Danmark sig, fra at være varmt til at blive et koldt polarhav. Det skete, fordi vulkanernes lava dannede nyt land, der lukkede for tilførslen af varmt vand fra Atlanterhavet, så der nu kun kunne komme køligt vand fra Grønland. I det kolde vand kunne bryozoerne ikke leve, og havbunden ved Klintholm blev i stedet fyldt med fint ler og kalk. Denne blanding kaldes mergel. Den mørkegrå mergel har navnet Kerteminde Mergel, da det første findested i verden var ved Lundsgårds Klint syd for Kerteminde. Kun få dyr har levet i det kolde polarvand, enkelte snegle og muslinger findes i Mergelen.

Kilde:
http://www.fynsk-natur.dk/pdf-foldere/Klintholm.pdf