Ved Mønsted kalkgruber er kalken skubbet meget tæt på overfladen af en underliggende saltdiapir. For 250 mio. år siden var det nuværende Nord og Midtjylland var dækket af hav. Klimaet var varmt og tørt, og der blev udfældet et kilometertykt lag salt på havbunden. I den efterfølgende periode blev der aflejret et 4-5 km tykt lag ler og sand fra de skandinaviske fjelde og siden kridt og kalk oven på saltet. Saltet er derfor under stort tryk. Da salt har en massefylde, der er godt 10% mindre end lagene ovenpå, vil saltet og de overliggende tungere aflejringer derfor søge at bytte plads. Saltstrukturer bevæger sig derfor flere steder opad i Nordjyllands undergrund og skubber de overliggende lag til side eller opefter. Disse bevægelser i saltet foregår formentlig stadig.
Den nuværende form og tykkelse af saltlaget varierer meget, og nogle steder findes en flere km bred salthorst, der når op nær jordoverfladen. Dette er tilfældet i undergrunden under Mønsted, hvor saltoverfladen findes i 300 meters dybde. I denne dybde stopper saltet, fordi bevægelserne foregår så langsomt, at det ferske grundvand kan nå at opløse saltet, inden det kommer nærmere overfladen.
Oven på Mønstedsalthorsten findes en omtrent 100 meter tyk gipshat, der består af de uopløselige mineraler i saltet, hvoraf en stor del er gips. Tykkelsen af gipshatten fortæller, at der i tidens løb er opløst enorme mængder af salt.
Kilde:
Mønsted Kalkgrube hjemmesiden
![]() |
Se på Kort |
No comments:
Post a Comment