I Dybvad lergrav ses grænsen mellem aflejringer af Yngre Yoldialer og Øvre Saxucavasand, der begge er dannet i slutningen af sidste istid.
Da isen i slutningen af istiden smeltede bort, blev store dele af Vendsyssel oversvømmet af det Senglaciale hav. I de lavvandede og kystnære områder af ishavet aflejredes sand og grus, mens der udenfor kysten blev aflejret ler. Leret betegnes Yngre Yoldialer, opkaldt efter muslingen Portlandia (Yoldia) arctica, hvis skaller findes i leret.
Under den efterfølgende landhævning rykkede kysten ud over Yoldiahavets aflejringer, og sandede sedimenter blev aflejret ovenpå Yoldialeret. Dette sand betegnes Øvre Saxicavasand, opkaldt efter den karakteristiske musling Hiatella (Saxicava) arctica.
Kilde:
Naturstyrelsen
 |
| Se på Kort |
No comments:
Post a Comment