Røsnæs

Røsnæs er en af flere randmorænebakker i Odsherred dannet hen mod slutningen af Weischel istiden. Isen var generelt på tilbagetog, men under tilbagerykningen skete der flere fremstød.

Under et isfremstød for 15.000 - 20.000 år siden pressede en stor gletsjer sig vej op gennem Storebælt. Foran sig stablede den flager af undergrunden op, og ved Røsnæs tabte den pusten, så alt materialet blev liggende her. Det kaldes en randmoræne.

Selvom 20.000 år er længe siden, er det dog ingenting i forhold til alderen på det ler, som er karakteristisk for Røsnæs, det såkaldte plastiske ler. Det er nemlig omkring 50 millioner år gammelt.

Mange af Røsnæs’ klinter er i dag grønne og græsklædte. Når havet ikke eroderer i dem, så der sker skred og indmaden blottes, siger man at klinterne er ”døde”. Men efter en periode med godt blæsevejr og vindstuvning kommer der igen liv i klinterne, når havet gnaver i havstokken. I perioden herefter kan man iagttage et fænomen ned over klinten, der mest af alt minder om en gletschers fremmarch. Her består ”gletscheren” blot ikke af is, men af ler.

Leret i Røsnæs’ klinter er af en ganske særlig slags. Man kalder det ”plastisk ler” fordi det når det er fugtigt bliver formbart. Når terrænet hælder, som det jo gør på en klint, kommer det i skred og kan få hele jordoverfladen til at sætte sig i bevægelse.

Kilde:

Ud i naturen

Klintholm Kalkgrave

Ved Klintholm kalkgrave kan man se overgangen mellem den hvide kalk og den overliggende mørkegrå mergel der repræsenterer overgangen mellem to geologiske tidsperioder.

Den hvide kalk er bryozokalk, som består af skeletter fra bryozoer, der også kaldes mosdyr. De har levet i kolonier, der har dannet banker eller rev på 50-75 meters længde og 3-5 meters højde og på havdybder helt ned til 50-150 meter. Havet har været varmt. På bankerne har der også levet søpindsvin, koraller og søliljer, og i vandet har der svømmet hajer. Derfor er det i dag muligt at finde smukke forsteninger i kalken. Perioden
varede i 5 millioner år (65 - 60 mill. år f.v.t.) og kaldes Danien



For 60 millioner år siden ændrede havet over Danmark sig, fra at være varmt til at blive et koldt polarhav. Det skete, fordi vulkanernes lava dannede nyt land, der lukkede for tilførslen af varmt vand fra Atlanterhavet, så der nu kun kunne komme køligt vand fra Grønland. I det kolde vand kunne bryozoerne ikke leve, og havbunden ved Klintholm blev i stedet fyldt med fint ler og kalk. Denne blanding kaldes mergel. Den mørkegrå mergel har navnet Kerteminde Mergel, da det første findested i verden var ved Lundsgårds Klint syd for Kerteminde. Kun få dyr har levet i det kolde polarvand, enkelte snegle og muslinger findes i Mergelen.

Kilde:
http://www.fynsk-natur.dk/pdf-foldere/Klintholm.pdf

Isenbjerg Bakkeø

Isenbjerg Bakkeø er et morænelandskab fra næstsidste istid (Saale istidrn). Isenbjerg Bakkeø repræsenterer sammen med andre bakkeøer Vest for Hovedstilstandslinien, nogle af de få steder i Danmark man kan se overfladegeologi, der er ældre en den sidste istid (Weichsel istiden).

Mod slutningen af sidste istid (Weichsel istid) strømmede smeltevand fra gletcherportene langs Hovedstilstandslinien mod Nordsøen i vest gennem de lavestliggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid . Det gamle istidslandskab kom til at stikke op som øer mellem de flade smeltevandssletter. Deraf navnet bakkeøer, der har været et markant landskabselement på Dalgas’s tid, hvor yderst få skove har kunnet sløre konturene.skabt som et morænelandskab under den næstsidste Saale istid.

Sønderby Klint

Sønderby Klint er en 3 kilometer lang og 25 meter høj klint, med blottede lag fra tre gletsjere i sidste istid. Der er også tidligere fundet ferskvandslag fra sidste mellemistid.

Klintens synlige lag er alle fra Weichsel istiden. De ældste lag er finkornede sand sedimenter. Dernæst blev der aflejret morænelag fra Det Gammelbaltiske Fremstød, der kom ind over området fra sydøst. Da denne gletsjer smeltede bort, aflejrede smeltevandet et sandlag. Den nye gletsjer i området var Nordøstfremstødet, der ligeledes aflejrede et morænelag og smeltevandssand. Det yngste lag blev aflejret af Det Ungbaltiske
Fremstød. Gletsjeren gled hen over området fra syd-sydøst, og de underliggende lag blev alle foldet. Den har efterladt et morænelag som en vandret liggende drapering hen over de foldede lag. Da gletsjeren til slut smeltede bort, lå der klumper af dødis i området, som sank ned i den nøgne, bløde jord. Da dødisklumperne smeltede i slutningen af istiden, samlede vandet sig som små søer i disse lavninger. Der er ikke fundet morænelag fra Bælthavsfremstødet, der var Fyns sidste gletsjer. Det er derfor sandsynligt at Bælthavsfremstødet ikke nåede længere op gennem Lillebælt end til Horne Land.

Lige inden for klinten findes fire nedlagte grusgrave. Den ene af gravene har leveret materialerne til den Gamle Lillebæltsbro.



Kilde:
Geologisk set - Fyn og Øerne

Rømø

Rømø er en såkaldt barriereø opbygget af sand aflejret på det sub-marine strandplan. Sand og grus er aflejret i strandzonen i form af strandvolde; mudder og tørv er aflejret i små søer eller sumpede områder i lavninger mellem strandvolde eller klit rækker (se foto) og sand er aflejret mellem strandvolde og lagunen af overskylsfaner der bliver dannet, når havet bryder gennem barriereøens klitrækker under stormfloder. Den øverste del af barriereøen er opbygget af sand aflejret af vinden i form klitter.



 På Rømø er der fire generationer af klitrækker. Den yngste og vestligste klitrække er under opbygning på strandplanet og er ca. 25 år gammel.

Kilde:
Naturstyrelsen
Geoviden 2009, nr.1

Se på Kort

Gram Lergrav

Gram Lergrav er en teglværksgrav ved Gram i Sønderjylland. I 1988 lukkede teglværket, og i løbet af kort tid blev lergraven omdannet til en dyb sø, fyldt med surt vand. I 1996 genåbnede lergraven, så det atter blev muligt at studere typelokaliteten for Gram Leret og indsamle fossiler. Der blev opført et hus ved lergraven med faciliteter for de besøgende. Leret på stedet er gammel havbund, idet havet for 8 mio. år siden dækkede store dele af Jylland. Ved Gram Lergrav er Gramformationens lagtykkelse 35 m. De efterfølgende istiders gletsjerbevægelser har ikke indvirket på lagene, og de nederste lerlag er derfor de ældste.

I leret findes mange fossile snegle- og muslingeskaller, søpindsvin, krabber, hajtænder m.m. Der er desuden fundet hvalfossiler, både skeletdele, kranier og et enkelt næsten komplet hvalskelet.

På stedet ligger den naturhistoriske del af Museum Sønderjylland, hvis udstilling viser fossilfund fra Gram Lergrav og fortæller historien om dengang, dele af Jylland var dækket af hav. Lokaliteten er tilgængelig for offentligheden og kan besøges året rundt. Der er gratis adgang til området, men gravning efter fossiler i Gram leret koster 20 kr./dag per person over 6 år.

Kilde:
Museum Sønderjylland

Jysk Stenklub

Se på Kort

Bodilsker sandstensbrud

Bodilsker sandstensbrud, er et nedlagt stenbrud 4 km vest for Nexø. I det 200 m lange og 80 m brede, delvis vandfyldte stenbrud findes et ca. 9 m højt profil i den rødlige, bænkede Nexøsandsten. Sandstenen blev aflejret på land ved overgangen Prækambrium-Kambrium, sandsynligvis tidligt i Kambrium for ca. 540 mio. år siden, dels som lag af vindtransporteret sand, dels af lavvandede, udbredte floder. Samlet udgør den en mere end 110 m tyk lagserie, og den brydes i to stenbrud i Gadeby 1,5 km vest for Bodilskirke. Sandstenen anvendes bl.a. til havefliser.

Kilde:

Bodilsker Sandsten
Den Store Danske - Danske geologiske lokaliteter

Se på Kort